Aalborg Skyttekreds inviterer til indvielse af det elektroniske markeringsanlæg på vores 25 m pistolbaner
Skrevet af Mads Peter Bach   
Mandag, 13. juni 2022 19:10

Indvielsen foregår torsdag d. 23/6 fra kl. 1600 på vores udendørsbaner Fursdalsvej 15, 9230 Svenstrup J. Vi er vært ved et let traktement, og
der vil være mulighed for at prøve anlægget.


Indvielsen kunne ikke afholdes i 2021, hvor anlægget blev sat op, på grund af COVID-19, så nu benytter vi anledningen til at vise de muligheder frem, som åbner sig med et moderne elektronisk markeringsanlæg i en skytteforening med 160 års jubilæum. Samtidig vil vi også hylde de frivillige kræfter i Skyttekredsen, som sørger for både aktivitet og faciliteter til gavn for sporten og det sociale miljø.

Efter indvielsen fortsætter vi fejringen af Skyttekredsens 160 års jubilæum samt fejring af skt. Hans. Tutten er vært ved en lækker middag!

Af hensyn til indkøb til middagen skal vi be' om I skriver jer på deltagerlisten der ligger i Dall, senest mandag d. 20/6, eller hvis I ikke kan det, så sender en mail til Elizabeth om at I deltager. Deltagelse er GRATIS for medlemmer af Aalborg Skyttekreds og medlemmer af Støtteforeningen. Ellers koster deltagelse i middagen 75,- men man kan også melde sig ind i Støtteforeningen for 50,-