Pistolturnering 15m
Skrevet af Birgitte Bæk Larsen   
Tirsdag, 12. oktober 2021 09:58

Kære skytter

Så er det tid igen hvor vi skal ind og skyde. I modtager denne mail som pistolskytter i Aalborg Skyttekreds.

DGI Nordjylland - Skydning inviterer til Pistolturnering 15m pistol 2021-2022 STD pistol og Luftpistol. Alle pistolskytter kan være med i denne turnering.

Nogle ønsker kun at skyde i en disciplin, men mange i begge to. Turneringen afvikles som hjemmebaneturnering i alle discipliner. Nogle vil komme på hold og andre vil skyde individuelt.

I år skyder 1 håndsskytterne i en gruppe for sig selv og 2 håndsskytterne gør det samme.

Der skydes individuelt i alle klasser. På Grov skydes der i klasserne GPA, GR og GP32

Alle grupper i både standardpistol, luftpistol og Grov afvikles med samme deadline for de enkelte runder:

Indleveringsfrist

1. omgang skal indsendes senest 01/11-2021

2. omgang skal indsendes senest 01/12-2021

3. omgang skal indsendes senest 01/02-2022

4. omgang skal indsendes senest 01/03-2022

Vi har valgt, at gøre det som altid:

1) Alle skyder og får sit resultat printet ud. Skriver sit navn, skyttenummer, klasse og vigtigt om det er med 1 hånd eller 2. hænder på.

OBS! det er vigtigt, så der ikke opstår tvivl om, hvem skytten er. Ved tvivl vil resultatet ikke blive indsendt.

2) Aflever resultatet ved kassen med besked om, at printet skal sættes i mappen ”Pistolturneringen 15 m Pistol/luftpistol og Grov”. Du må også meget gerne sende resultatet til undertegnede på mail.

Husk at indstille anlægget til den rigtige skydning inden du går i gang, spørg banekommandøren hvis du er i tvivl.

3) Holdlederne (Bo og undertegnede) vil herefter sørge for, at resultaterne bliver sendt ind til rette tid.

Resultaterne fra de 4 skydninger vil også løbende blive lagt på Facebook og på hjemmesiden, så I kan følge med i, hvordan det går.

Jeg opfordrer til, at alle overholder ovennævnte deadlines, og at man får skudt sine 4 skydninger (8 hvis man skyder begge discipliner), så vi ikke står og mangler resultater, når de skal sendes ind.

Det er jeres ansvar som skytter at sørge for, at resultaterne kommer i mappen inden deadline.

Husk at alle kan være med uanset niveau. Så hvis du har fået lyst til at deltage, send mig en mail med oplysning om, du vil skyde STD og/eller luftpistol og Grov.

HUSK at første runde skal være skudt og afleveret inden d. 01/11-2020.

Du er velkommen til at sende en mail, hvis du har spørgsmål til:

Birgitte Bæk Larsen eller Bo Lykholt Andreassen

God skydning til alle!