Reviderede forholdsregler mod COVID-19 i Vesterkæret
Skrevet af Mads Peter Bach   
Mandag, 05. oktober 2020 16:36

For at minimere risiko for spredning af COVID-19 er det nødvendigt med nogle forholdsregler, når vi skyder indendørs på Vesterkæret.

Med det nye forsamlingsforbud bliver vi desværre nødt til at stramme yderligere.

Det betyder at:

  • der må i alt højst være 10 personer i vores lokaler på Vesterkæret, inkl. kassevagt og skydeleder
  • der skal bæres mundbind mens man befinder sig i lokalerne. Man må dog tage mundbind af mens man står på standpladsen
  • Vi skærer ned på antallet af vagter og instruktører der befinder sig i Vesterkæret.


Kassevagten sørger for, at der ikke befinder sig mere end 10 personer i lokalerne. Hvis man får at vide af kassevagten at der allerede er 10 personer i lokalerne forlader man straks lokalerne, og kan evt. vente i skolegården, indtil en eller flere personer kommer ud.

Vi stiller et apparat ala en P-skive eller en kugleramme op ved disken, hvor man med det samme kan se om der er plads.

Derfor henstiller vi også til, at man ikke bruger mere tid end nødvendigt på sin skydning, og forlader lokalerne hurtigst muligt efter man har skudt.

Hold afstand ved skranken.

Vi opsætter beholdere med engangsklude til afspritning af markeringsanlæggene, samt håndsprit.

Hvis vi vurderer at disse forholdsregler ikke er tilstrækkelige, eller hvis der kommer yderligere restriktioner fra myndighederne eller vores organisationer, vil vi revidere forholdsreglerne.

Åbningstider:

Der er åbent mellem 18 og 21.

Specifikt for skydning med pistol

Skydning om mandagen:

Vi opfordrer alle der har mulighed for det (eget våben), til at skyde om mandagen.

Skydning om onsdagen:

Åbningstiden deles ind i 3, 18-19 19-20 og 20-21. Vi beder om at man fordeler sig ud på disse 3 inddelinger, at man ikke ankommer præcis på skiftetidspunktet, og at man forlader Vesterkæret inden næste inddeling starter.

Begyndere

Vi lukker for begynderhold igen, indtil videre.

Senest opdateret: Søndag, 25. oktober 2020 19:36