Unge riffelskytter vinder medaljer til DM
Skrevet af Lars Ørum   
Søndag, 15. september 2013 17:44

Aalborg Skyttekreds har i weekenden 14.-15. september 2013 deltaget i DGIs danmarksmesterskab i skydning i Vingsted.

Lørdag tog 6 skytter og flere forældre og trænere til Vingsted for at deltage i Danmarksmesterskaberne i Vingsted.

Juniorholdet (Mads, Bjarke, Daniel og Christinna) på 50 meter havde kvalificeret sig til mesterskaberne. Holdet fik en 13. plads ud af 20 hold, og er opsatte på at forsøge af kvalificere sig igen næste år - og opnå en endnu bedre placering.

Daniel og Christinna var også udtaget til at deltage på landsdelsholdet på 50 meter og holdet opnåede en flot bronzemedalje.

I de individuelle konkurrencer levede alle skytter faktisk op til deres normale niveau - hvilket er flot til det DM med over 600 deltagere, hvor der samtidig skydes på 120 riffelbaner.

Christinna Herskind opnåede endda en 2. plads såvel på 50 meter i juniorklasse 1 som på 200 meter i juniorklassen. Resultatet på 50 meter var ensbetydende med kvalifikation til den individuelle finale for juniorskytter, hvilket kun lykkedes for 8 skytter i alt. Christinna måtte derfor tage turen til Vingsted igen søndag. Men turen var langt fra forgæves, for det lykkedes Christinna at erobre bronzemedaljen - STORT TILLYKKE.

Søndag var også dagen, hvor ungskytternes præmievåben konkurrence skulle afgøres. Stefan Olsen og Christinna Olsen havde begge kvalificeret sig på både 50 og 200  meter.  Stefan klarede sig på begge distancer videre til 2. runde, mens lillesøster Kristinna på begge distancer klarede sig videre til den afgørende 3. runde. På 50 meter opnåede Kristinna endda af blive nr. 4 - kun 1 point fra omskydning om 1. pladsen. 4. pladsen udløste et gavekort på 1.000 kroner, så det var trods alt en god præmie for indsatsen - TILLYKKE TIL KRISTINNA.

 

 

Senest opdateret: Tirsdag, 17. september 2013 15:44