Foreningsaften
Skrevet af Rittig   
Søndag, 24. september 2017 22:17

Hej alle medlemmer!

Aalborg Skyttebreds indbyder til Foreningsaften!

 

Det kommer til at foregå i vore lokaler på Vesterkæret skole, 9.10.2017 kl. 19:00

 

Og hvad handler det så om?

Joh, vi er jo en forening, eller en klub, om man vil. Og sådan en størrelse er kun hvad vi selv gør den til.

Vi vil derfor gerne give så mange som muligt muligheden for at hjælpe med at præge klubben i en retning, så det bliver et fedt sted at komme, så vi får så meget aktivitet som muligt, og så nye medlemmer bliver hjulpet så godt i gang som muligt.

 

Vi har i år haft en imponerende og lækker opbakning til vores aktiviteter, og det er derfor vi på samme år kan afholde:

- Nationalt terrænpistol stævne

- Nordjysk mesterskab på riffel

- Internationalt IPSC stævne

- Landsstævne 2017

 

Det har været helt fantastisk at se den opbakning, og at være sammen med jer, og især LS2017 har vi høstet meget anerkendelse for!

Det vil vi gerne bygge videre på, faktisk vil vi gerne:

- Sikre at der er solide tovholdere og folk nok på de aktiviteter vi allerede har

- Give plads til at starte nogle nye initiativer op, både hvor I synes det ville være gavnligt, og hvor vi i forvejen tror vi kunne være bedre

- Give plads og tid til at nye kan komme med i aktiviteter (fx vagtordning, instruktører, praktiske opgaver) og kan få uddannelse og indføring i passende takt

 

Derfor er denne foreningsaften for alle der allerede indgår i arbejdet med klubbens opgaver og aktiviteter, og for alle som gerne vil deltage og være med til at præge klubben.

Hvem er IKKE velkomne? Jaeh… deet… øh… Det ved jeg sgu ikke lige. DU er i hvert fald velkommen!

 

Tilmelding ikke nødvendig, men godt humør er påkrævet!

Senest opdateret: Søndag, 24. september 2017 22:20