Klargøring i Dall
Skrevet af Claus Rittig   
Onsdag, 18. marts 2015 18:12

Så er det tid til den årlige arbejdsdag i Dall.

Vi skal have gjort vores terræn klar til en ny sæson, og alle baner klar til bane-syn, så træk i noget arbejdstøj, og kom ud og giv et nap med!

Vi mødes i Dall Lørdag d. 4. April kl. ca. 9:00, og så bruger vi dagen på de opgaver der skal løses, i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Der er IKKE skydning denne dag, for der skal være fri adgang til volde og baner, så vi kan få klargjort det hele.

Til gengæld er der Bøf&Bowl om aftenen! Der er en egenbetaling på 50 kr pr person, hvorfor tilmelding er nødvendig – til Claus eller Elizabeth senest 23. Marts. Lad os se om de kugler er lettere at ramme med...

Medbring gerne:

  • Arbejdshandsker
  • Værktøj
  • Grensaks
  • Sav
  • Beskidt tøj


Ses vi derude?
Det tror jeg nok vi gør!